Velkommen til parterapi
Alle par med eller uden ADHD oplever vanskeligheder og konflikter i deres forhold, men hvis ADHD er en del af ligningen, er der derudover nogle unikke udfordringer (og gevinster), der typisk gør sig gældende.
Det er disse udfordringer, jeg som parterapeut har specialiseret mig i at hjælpe jer med.
Problemer i forhold, hvor den ene eller begge har ADHD, kan skyldes, at det er svært at forstå, hvorfor ADHD-partneren har vanskeligt ved at imødekomme ønsker og aftaler, som I måtte være blevet enige om. Og når der er noget, vi ikke forstår, har vi alle en tendens til at lave vores egne forklaringer, der kan ende som kritik eller bebrejdelser.
Men problemerne kan også skyldes, at det i sig selv er slidsomt for jeg begge at leve med udfordringerne, og selv om I begge to er helt på det rene med, hvad det er ADHD-hjernen, der er på spil.
Desuden kan de mønstre, strategier og måder, I kommunikerer med hinanden på, have udviklet sig på en negativ måde og over lang tid. Det kan give en oplevelse af, at I sidder fast, og at konflikterne gentager sig igen og igen. I det tilfælde er ADHD-parterapi måske lige den katalysator, der skal til for at komme videre sammen.
De generelle ADHD-udfordringer omfatter forhold i hjernen, der skaber vanskeligheder med:
- De eksekutive funktioner (struktur, orden, planlægning, tidsopfattelse og prioritering)
- De kognitive funktioner (opmærksomhed hukommelse, koncentration, fokus)
- Følelsesregulering (impulsivitet, store følelsesmæssige og energimæssige udsving)
Ikke to personer med ADHD er ens. Det er som en mixerpult, hvor der kan være skruet mere eller mindre op for de forskellige knapper (vanskeligheder), og udfordringerne ændrer sig desuden livet igennem.
Her kan du finde en oversigt over de mest almindelige udfordringer, hvordan de helt konkret kan komme til udtryk, hvilken effekt det kan have på partneren og hvordan det kan give problemer i parforholdet.
Når I starter i parterapi hos mig, vil jeg både kunne hjælpe jeg med at identificere de udfordringer, der fylder mest i netop jeres parforhold, og som giver anledning til frustrationer mellem jer, og give jer redskaber til at kunne tale sammen om disse udfordringer på en måde, der gør, at I begge to vil føle jer hørt og forstået.
Målet er at hjælpe jer til at få det livgivende og blomstrende/udviklende forhold, I begge ønsker.
For mange kan tanken om parterapi virke overvældende eller endda skræmmende. Nogen synes, det er et nederlag at søge hjælp. Men parterapi er ikke et tegn på svaghed men snarere et udtryk for, at forholdet er værd at kæmpe for. Hver eneste relation er unik, og med den rette støtte slipper I for at spilde tiden med at håbe på, at de vanskeligheder, I måtte kæmpe med, vil gå væk af sig selv.
Gennem Imago parterapi vil I opdage, at der var – og stadig er – gode grunde til, at netop du og din partner valgte hinanden. Imago, betyder “billede” på latin, og billedet af de forestillinger, erfaringer og følelser, vi har med os fra vores første leveår og vores omsorgspersoner, spiller senere i livet en rolle for, hvordan vi interagerer med vores partner, hvad vi forventer, og hvorfor vi nogle gange føler os såret eller misforstået.
Med udgangspunkt i Imago parterapi vil jeg guide jer gennem en proces, hvor I lærer at lytte til hinanden uden at dømme, at forstå de dybere lag i jeres konflikter og genopdage den gnist, der bragte jer sammen i første omgang. Målet er at skabe et trygt rum, hvor begge parter føler sig set, hørt og forstået.
Så uanset om I føler jer fastlåste i konflikter, ønsker at gøre jeres forhold dybere, eller blot trænger til nye værktøjer for at kommunikere bedre, er I hjerteligt velkomne her. Lad os sammen arbejde hen mod et stærkere og mere kærligt forhold.
Velkommen til en rejse mod forandring, fornyelse og større gensidig forståelse.