Skip to main content

Når jeg ser tilbage på mine erfaringer som parterapeut, hvor den ene eller begge parter har ADHD, synes der at være fire parametre, der har indflydelse på, i hvor høj grad parterne oplever, at der sker en positiv forandring i relationen, og i hvor høj grad de tør håbe på, at de kan overkomme vanskelighederne, så den gode kontakt, de engang havde med hinanden, vender tilbage.

De fire parametre findes hos par, hvor begge:

  • føler sig værdsat
  • føler sig hørt og forstået
  • føler sig trygge
  • giver plads til den lette og legende energi.

Jeg har valgt at kalde disse parametre for ”de fire hjørnesten”, og de udgøres af:

  • Værdsættelse
  • Forståelse
  • Tryghed
  • Livfuldhed

Når parforholdet hviler på disse fire hjørnesten, vil parret kunne udvikle et blomstrende forhold, hvor begge kan vokse og både udvikle sig sammen og hver for sig.
De udfordringer med impulsivitet, følelsesregulering og i forhold til de eksekutive og kognitive funktioner, som kan være på spil i et forhold med ADHD, vil ikke forsvinde, men når jeres forhold hviler på de fire hjørnesten, vil I kunne håndtere dem, uden at gnidninger og frustrationer, eskalerer og truer forholdet.
Det er måden, I forholder jer til jer selv og hinanden på, der er nøglen.

Tryghed

Tryghed er noget skaber I sammen. Først når vi er trygge, åbner vi helt op.

Værdsættelse

Værdsættelse af hinanden kan udtrykkes på et hav af måder - At modtage din partners værdsættelse er kongevejen til at føle sig elsket.

Forståelse

At forstå hinandens perspektiv giver en følelse af at blive hørt, og når vi har ADHD med i ligningen, handler forståelse også om at have viden om og indsigt i, hvordan ADHD påvirker hjernen.

Livfuldhed

Livfuldhed mellem jer er forholdets næring. Det opstår nogen gange af sig selv, men det kan få trange kår i en travl hverdag. Giv det plads, prioriter det og find jeres vej til grin og eventyr
Guides
29. august 2023

Hvordan får du hul igennem til din partner

Nogle gange sker det, at den ene oplever stærke følelser efter en ordveksling, mens den anden er helt intetanende om, at der er ugler i mosen.
Guides
19. maj 2021

Guidet krisehjælp

Denne guide kan hjælpe dig til at få lidt mere ro på nervesystemet, mindre hjertebanken, lidt bedre overblik og mulighed for at tænke mere klart.
Guides
18. maj 2021

Guidning i at genfinde grunde til, at I valgte hinanden

Det kan være krævende at arbejde med de negative mønstre i parforholdet, åbne sig for nye indsigter, både om ens egne forsvarsmekanismer og den andens.