Værdsættelse
At føle sig værdsat er afgørende i et parforhold, med eller uden ADHD, men det virker særligt positivt for en person med ADHD, fordi værdsættelse udtrykt med ord eller kropssprog udløser dopamin. Den tilfredshed og glæde, der udløses af dopamin-belønningssystemet, og som mennesker med neurotypiske hjerner oplever ved at blive færdig med en opgave – hvor de læner sig tilfredse tilbage, ser på resultatet og føler velvære – fungerer ikke så direkte for en partner med ADHD.
Det er dèt at kunne se frem til denne interne belønning, som gør, at en neurotypisk partner får afsluttet selv kedelige opgaver. Men når selv-belønningssystemet arbejder på nedsat kraft, er motivationen til at blive færdig/få afsluttet en opgave tilsvarende betydeligt mindre, hvis opgaven vel at mærke ikke i sig selv byder på noget særligt interessant.
Mennesker med ADHD skal derfor have det ekstra skud dopamin på anden vis. Det kan være en udefrakommende belønning i form af anerkendelse, ros eller tak. Ord som ”Hvor er jeg glad for, at du …”, ”Ej, hvor fedt, skat”, ”Wow, hvor ser det godt ud …” udløser et ordentligt skvulp dopamin. Et tilskud dopamin via et kram eller nogle anerkendende ord er altså lige det, der skærper opmærksomheden på en opgave og øger evnen til at gå i gang med eller fuldføre den.
Nogle skal øve sig ihærdigt, før det føles naturligt at give positiv feedback. Det kan føles akavet eller unaturligt. Men mindre kan også gøre det, så start i det små – et varmt blik ledsaget af et lille smil og et nik kan være nok. Den partner, der tørster efter værdsættelse, bliver gladere og mærker belønningen helt kropsligt.
Øvelse: Værdsættelse – øv jer begge to!
Alle har brug for værdsættelse, uanset om man har ADHD eller ej.
Fortæl hinanden, hvad der rører jer mest og giver jer en varm følelse eller glæde. Er det ord, et anerkendende blik, en berøring …?
Giv eksempler – det kunne være f.eks. lyde sådan: ”Når du ser mig i øjnene og siger ’Det er jeg godt nok glad for, at du gjorde’, så føles det bare så godt.”
En partner med ADHD vil gå langt og udføre selv krævende opgaver ved udsigten til at få denne oplevelse af værdsættelse fra sin partner. Denne mekanisme gælder også, når det kommer til små og ret dagligdags opgaver, og du kan måske opleve det som kunstigt eller overdrevent at skulle udtrykke værdsættelse, fordi din partner har tømt opvaskemaskinen, gjort rent, købt ind, lavet mad mv. Her kan det være godt at forstå, at en partner med ADHD simpelthen kører meget længere på literen med hyppig påfyldning af værdsættelse af både det, de gør, og måden, de er til stede på. Den partner der ikke har ADHD, kan i lige så høj grad trænge til at høre at hans/hendes indsats både bliver bemærket og værdsat.
Så fyld bare på, når din partner udviser nærvær og opmærksomhed i kontakten. Du kan f.eks. sige: ”Jeg kan mærke, at du lytter og er nærværende lige nu. Det er rart.”
